Afgrøder

Danish Agro er altid aftager af dine afgrøder. Vi er en betydelig aktør i det danske kornmarked og kan altid stille en pris, når du ønsker det, uanset om det gælder kvalitetsafgrøder eller foderkorn.

Vi ser, at løsningen på det volatile afgrødemarked, som vi befinder os i, er langsigtet og derfor kræver tydelige strategier. De sidste års store høst har fyldt verdenslagrene med korn, hvilket har lagt et pres på kornpriserne. Dette stiller store krav til din samarbejdspartner for at få omsat dine afgrøder bedst muligt. 

Konkurrencen på eksportmarkederne bliver større og større, især på foderkorn. Danske landmænd konkurrerer med landmænd i Rusland, USA og Sydamerika, som opererer med et noget lavere omkostningsniveau end de danske landmænd.

Det kan derfor være svært at få økonomi i danskproduceret foderkorn. Løsningen kan være at rette blikket mod at producere kvalitetsafgrøder, f.eks. maltbyg, brødkorn og grynhavre, hvor afregningspriserne er væsentlig bedre. Derved kan du forbedre bundlinjen på din bedrift.
 

Maltbyg og brødkorn

Danish Agro er en betydelig leverandør af maltbyg til de førende malterier rundt om i verden. Dansk maltbyg har et godt navn i maltbyg kredse, da man normalt kan regne med at få en god kvalitet ud af Danmark. Det er derfor en afgrøde, som er eftertragtet på eksportmarkederne.

Danish Agro er ligeledes en stor leverandør af dansk brødkorn til både de danske og udenlandske møller. Vi har en del spændende koncepter, som måske kan passe ind og være til gavn på din bedrift.

Samarbejdet med de dygtige danske landmænd, og langsigtede samarbejder med malterier og møller gør, at du altid kan få stillet en pris på dine kvalitetsafgrøder hos Danish Agro, når det passer dig. Også selvom at afgrødemarkederne er uden handel.


OBS: Bemærk ny maltbyg certificering
Fra høst 2020 implementerer Danish Agro i samarbejde med den danske maltbygbranche og DAKOFO en bæredygtighedscertificering af det maltbyg, som koncernen handler med. Det sker via en anerkendt certificering hos Sustainable Agricultural Initiative (SAI), som er en international nonprofit-organisation. Certificeringen, der både indregner lovgivningsmæssige krav samt øvrige bæredygtighedstiltag hos landmanden, er med til at dokumentere den bæredygtige måde, der produceres maltbyg på i Danmark. I certificeringen fokuseres der på en række emner, herunder arbejdet med biodiversitet, jordforvaltning, drivhusgasser, mv. 

Danske landmænd gør en hel masse gode tiltag indenfor bæredygtighed, og den maltbyg de producerer er af høj kvalitet. Med SAI certificeringen får vi nu en højere grad af dokumentation for den bæredygtige måde, vi producerer maltbyg på i Danmark. I Danish Agro og den danske maltbygbranche generelt oplever vi en øget efterspørgsel fra den Europæiske Malteri- og Bryggerisektor, der i stigende grad efterspørger denne type dokumentation. Certificeringen er derfor også med til at sikre mulighederne i den fremtidige afsætning af dansk maltbyg.

Auditering
For at fastholde certificeringen er der et krav om auditering. Årligt vil få tilfældige landmænd derfor blive kontaktet for at svare på et spørgeskema omkring produktion af maltbyg. Spørgsmålene har til formål, at dokumentere produktionsprocesserne for maltbyg på landmandens bedrift.

Du kan læse mere om SAI certificeringen samt de spørgsmål, der bliver stillet ved auditering ved at klikke her.