CSR

« Tilbage


Vilomix øger fokus på bekæmpelsesprodukter i Norge

21-12-2016

Danish Agros datterselskab Vilomix øger nu sit fokus på bekæmpelsesprodukter i Norge og overtager 1. januar 2017 det norske firma Vadheim Groplex Import AS 1. januar 2017.

Det norske selskab har agenturet og distributionen af bekæmpelsesprodukter fra den tyske producent Neudorff, hvis produktion er baseret på bæredygtige og naturlige aktivstoffer.
 
Adm. Direktør i Vilomix koncernen, Peter Torsell Iversen, ser store muligheder i opkøbet.

- Vi har ambitioner om at vokse og tage en ledende position indenfor skadedyrsbekæmpelse på det norske marked. Jeg ser derfor store synergieffekter og muligheder i opkøbet af Vadheim Groplex Import AS. Produktsortimentet i Vadheim Groplex Import AS komplementerer produkterne fra vores andet datter selskab Trinol A/S der producerer egne bekæmpelsesprodukter rigtig godt. Det betyder at Vilomix Norway nu får en styrket position, og fremover kan vi tilbyde et væsentligt bredere og mere komplet sortiment til gavn vores nuværende og fremtidige kunder, siger han. 

Vadheim Groplex Import AS omsætter for 13 millioner NOK om året og har 5 medarbejdere med hovedkontor i Bergen. Selskabet, der fremover vil have sit hovedsæde hos Vilomix Norway i Hønefoss, servicerer ledende aktører indenfor landbrug, havecentre og kæder med produkter indenfor hus og have.