Klimapartnerskab med Ørsted A/S

Danish Agro har forpligtet sig til at reducere sit energiforbrug i Danmark.

Danish Agro koncernen har løbende fokus på at mindske sin klima- og miljømæssige påvirkning, og blandt andet derfor har selskabet forpligtet sig til at reducere sit energiforbrug i Danmark.

Det sker i samarbejde med det danske energiselskab Ørsted A/S, som der er indgået et klimapartnerskab med. 

Ørsted A/S står for rådgivning og implementering af energieffektiviseringstiltag, mens Danish Agro har forpligtet sig til at aftage en mængde energi fra vedvarende energikilder fra Ørsteds vindmølleparker og biogasanlæg. Herved er Danish Agro med til at støtte produktionen og udviklingen af vedvarende energiløsninger i Danmark.