Vises denne email ikke korrekt? Se den istedet i din  webbrowser
Forbudte pesticider
 
 
 
 

Det er en god ide at få ryddet op i sit kemikalierum mindst en gang om året.


Nu da sæsonen så småt er ved at være slut, er det en god ide at tjekke alt hvad der står tilbage i kemirummet. Bl.a. om registreringen er udløbet, og dermed om midlet er ulovligt at opbevare og anvende, eller om det vil blive det inden for det næste års tid.


Det kan være en dyr erfaring at gøre sig, hvis miljøkontrollen finder ulovlige midler i kemirummet.


Man skal også være opmærksom på, at et middel der er fuldt lovligt, men som er overgået til en anden forhandler, samtidig får et nyt registreringsnummer. Derved bliver det gamle middel, som ved et trylleslag, ulovligt at anvende og opbevare. Også selvom aktivstoffet stadig er fuldt lovligt. Et eksempel på dette, er Express SX, og mange andre minimidler. De er overgået til en anden forhandler, og får derfor ny etiket og registreringsnummer fra næste sæson. De gamle registreringsnumre er dog fuldt lovlige at anvende i 2019.


Ligeledes kan det udløse store bøder, hvis der ikke sidder en læselig etiket på hver dunk. 

 

Man kan gå ind på Middeldatabasen, og åbne linket ”Godkendte pesticider i Danmark” (posivtivlisten). Har du et middel på lager, der ikke findes på positivlisten, er det som udgangspunkt ulovligt, og skal bortskaffes på forsvarlig vis.


Ved at klikke på dette link, får du en liste over de mest almindelige pesticider, der enten er ulovlige, eller er ved at blive det.

 

Har du spørgsmål til denne orientering kan du kontakte vores specialister på 7215 8000.

 
 
 

Med venlig hilsen,
Danish Agro

 

 
 
 
 
Ønsker du ikke længere at modtage dette nyhedsbrev?  Afmeld dig her