Vises denne email ikke korrekt? Se den istedet i din  webbrowser
Optimeret afdelingsstruktur i Nordjylland
 
 
Optimeret afdelingsstruktur i Nordjylland
 
 
Kære kunde
 
Landbruget i Danmark udvikler sig løbende mod større og mere specialiserede bedrifter – det sker også her hos os i Nordjylland.
 
Som samarbejdspartner til jer landmænd er vi meget bevidste om jeres ønsker til et stærkt og effektivt setup hos os, hvor fokus er på faglig personlig sparring og øget værditilvækst hos jer. Vi har derfor løbende fokus på, hvordan vi kan optimere vores struktur, så vi kan matche disse behov.  
 
Kompetenceafdelinger
Derfor etablerer vi nu tre kompetenceafdelinger i Nordjylland, hvor alle sælgere koncentreres. De tre steder bliver Dronninglund, Gistrup og Gøttrup. Det gør vi for at sikre, at medarbejderne i endnu højere grad kan bruge og støtte hinanden i det daglige. Samtidig vil vi have fokus på at sikre endnu bedre rådgivning til dig. 
 
Tårs og Haubro
Vi kan derudover se, at vores afdelinger i Tårs og Haubro primært har høj aktivitet i forbindelse med foråret og høsten samt at et større antal af jer kunder bruger vores direkte levering af varer – herunder varetursservice inden for tre hverdage og dag til dag levering af planteværn. Derfor har vi besluttet at ændre Tårs- og Haubroafdelingens status til at være sæsonafdelinger med virkning fra 1. november 2017. Det betyder, at de to afdelinger fremover har åbent for gødningsudlevering om foråret og modtagelse af afgrøder i høst, som hidtil. 
 
Vrå
Afdelingen i Vrå opgraderes på varesiden med planteværnslager og produkter som såsæd, frø osv., og vil have status af helårs ekspeditionsafdeling. Vi udvider bemandingen og ekspeditionen vil fremover foregå i nyindrettede faciliteter i tilknytning til Danish Agro Shoppens lokaler, hvorfra vi vil betjene jer landmænd. 
 
Ovenstående ændringer har ikke personalemæssige konsekvenser.
 
Har du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte undertegnede. 
 
Vi ser frem til et fortsat godt samarbejde.

 

Med venlig hilsen
Danish Agro

 

Jan Vanggaard Pedersen
Detaildirektør

 
 
 
 
Ønsker du ikke længere at modtage dette nyhedsbrev?  Afmeld dig her