Vises denne email ikke korrekt? Se den istedet i din  webbrowser
Vækstregulering og Svampebekæmpelse
 
 
 
Vækstregulering og Svampebekæmpelse
 

 

Orientering til Greenline kunder angående vækstregulering i vintersædsmarkerne samt svampebekæmpelse i vintersæd.

 

Vækstregulering i vintersædsmarkerne står for døren – og samtidig bør der bekæmpes svampe i flere marker:


Beslutning om strategien for vækstregulering skal foretages inden længe, og inden man kender resten af sæsonens vejr- og vækstbetingelser. I år er vintersædsmarkerne på de fleste lokaliteter kraftigere end normalt, og foruden en strategi med 3-deling af N-tilførslen til markerne, bør der i disse marker foretages en vækstregulering for at reducere risikoen for lejesæd. Lejesæd koster udbytte, forringer kvaliteten, reducerer høstkapaciteten og øger omkostningerne til høst og tørring. Nogle tidligt såede vintersædsmarker – især vinterbyg og vinterrug – på de lunere lokaliteter er nu i begyndende strækning, og vækstregulering bør her foretages snarest muligt. Et blik på vejrmeldingen pt. viser, at der kunne være en god chance for vækstregulering i de tidligste marker fra ultimo denne uge (uge 13). Tjek for eventuelle angreb af svampe på nye blade inden kørsel (se orienteringen nedenfor om svampebekæmpelse i vintersæd i den begyndende strækningsfase).

 

Læs hele orienteringsbrevet om vækstregulering i vintersædsmarkerne ved at klikke her.

 

Svampebekæmpelse i vintersæd i begyndende strækning:


Tidlig såning, et lunt efterår og en mild vinter betyder, at der i kraftige marker er et højt smittetryk af svampe på de gamle blade, og dermed også risiko for hurtigere svampeudvikling end normalt på nye friske blade. Indenfor den nærmeste periode vil der således i mange vintersædsmarker blive behov for at udføre en første svampebehandling. Såvel aktiv meldug i hvede og byg som aktiv rust i hvede, byg og rug kan pt. findes i de fleste marker med især modtagelige sorter. Bekæmpelse af sygdomme i den begyndende strækningsfase kan ofte kombineres med vækstregulering (se orienteringsbrevet om vækstregulering i vintersædsmarkerne ovenfor). 

 

Læs hele orienteringsbrevet om svampebekæmpelse i vintersæd ved at klikke her

 

Er der spørgsmål til ovenstående kan du som altid kontakte os på telefon 7215 8000.

 

Med venlig hilsen
Danish Agro

 

 
 
 
Ønsker du ikke længere at modtage dette nyhedsbrev?  Afmeld dig her