Vejledning Efterafgrøder

Veletablerede efterafgrøder er i stand til at optage overskydende kvælstof og "gemme" det til næste vækstsæson.

Vejledning og sortiment af efterafgrøder

 

Efterafgrøder dyrkes primært for at:

  • reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord også kalium fra jorden ved udvaskning.
  • forbedre jordens struktur og vandholdende evne.
  • modvirke visse sædskiftesygdomme.
  • gavne vildtlevende dyr og insekter.
 
Efterafgrøder kan godt udnyttes til afgræsning eller høst til foder eller energiformål. Efterafgrøder er omfattet af forskellige lovgivninger. I henhold til de almindelige gødningsregler er landmanden forpligtiget til at dyrke en bestemt del af arealet med efterafgrøder.     
 
Vi har samlet hele vores sortiment af efterafgrøder i en brochure, som du kan åbne ved at klikke på den grønne knap nedenfor. Her finder du også de gældende regler på området.
 
Har du spørgsmål til sortimentet kan du kontakte os på 7215 8000.
 
 
 
Hvor og hvornår
Efterafgrøder kan etableres i hovedafgrøden eller efter høst af hovedafgrøden. Etablering før høst kan ske ved udlæg i en hovedafgrøde om foråret eller ved at sprede frøene 2-4 uger før høst. Etablering efter høst skal ske lige efter høst i stubben. Jo tidligere efterafgrøden sås, jo større vil chancen være for en veludviklet efterafgrøde.  Ved såning før høst af hovedafgrøden, vil høsttidspunktet af denne have betydning for væksten af efterafgrøden.  Bedst effekt af efterafgrøder opnås efter tidlige kartofler og tidligt høstede grønsager, hvor efterafgrøden kan etableres allerede i maj/juni.  God effekt kan også opnås efter kornafgrøder.
 
Også i majs har efterafgrøder stor effekt, fordi majs holder op med at optage kvælstof allerede midt i august. Ved tidlig såning af efterafgrøder, kan der være risiko for frøsætning, og specielt spildfrø fra olieræddike kan være en udfordring. Landsforsøg fra 2020 viser dog at olieræddikeplanter kan bekæmpes effektivt i vårbyg.  
 
Efterafgrøder reducerer udvaskningen af kvælstof mest, hvor tabet af kvælstof er størst, hvis der ikke er efterafgrøde. Det vil sige at effekten af efterafgrøden stiger:
 
  • jo tidligere hovedafgrøden holder op med at optage kvælstof.
  • jo hyppigere kløvergræs forekommer eller tilførsel af husdyrgødning eller andre organiske gødninger sker i sædskiftet.
  • jo mere sandet jorden er.
  • jo større vinternedbøren er.
  • jo mildere vinteren er.
 
Kvælstofoverskuddet efter vintersæd er normalt større end efter vårsæd, hvorfor efterafgrøder generelt har bedre effekt efter vintersæd
 
 
Udlæg af græs i vintersæd
Ved udlæg af græs som efterafgrøde i vintersæd sås efterafgrøden i et godt såbed sammen med eller lige efter såning af en kornafgrøde. Det giver en sikker etablering af efterafgrøden. Det gælder både ved såning af rødsvingel og engrapgræs om efteråret i vintersæd og udlæg af græs i vårsæd. Rødsvingel og engrapgræs skal sås i 1-2 cm dybde og er følsom over for dybere såning.
 
Ved isåning af rajgræs om foråret i vintersæd opnås i mange tilfælde et godt resultat, men metoden er mere usikker end udlæg i afgrøden om efteråret. Muligheden for at anvende græsudlæg som efterafgrøde i vintersæd er dog ofte begrænset af behovet for at bekæmpe græsukrudt.
 
 
Udlæg af græs i vårsæd
Udlæg af rajgræs i vårsæd er en velkendt og sikker metode til at etablere en efterafgrøde. Frø af rajgræs kan iblandes udsæden, eller græsset kan sås umiddelbart efter såning af vårsæden. Såning af rajgræs bør ske i 2-3 cm dybde. 
 
Ulempen ved metoden er, at græs har et mere overfladisk rodsystem end korsblomstrede efterafgrøder, og de optager derfor ikke kvælstof fra dybere lag i jorden. Hvis efterafgrøder etableres på samme areal år efter år, er det dog en sikker og billig måde at etablere efterafgrøder på.
 
 
Etablering før høst
Ved etablering før høst spredes efterafgrødefrøene i hovedafgrøden.  Forudsætningen for, at den spirer er, at den kommer i kontakt med jorden, og at der er tilstrækkelig fugtighed. Metoden er ikke så sikker som såning efter høst, og praktiske erfaringer viser, at fugtigheden i dagene efter såning er afgørende for fremspiringen. Til gengæld betyder det tidlige såtidspunkt, at der kan opnås en længere vækstsæson og større kvælstofoptagelse, når etableringen lykkes.
 
Fremspiring af efterafgrøder sået før høst er mere følsom overfor ukrudtstryk, og specielt meget enårigt rapgræs eller anden græsukrudt hæmmer efterafgrødens fremspiring. 
 
Spredningen af frø skal ske to til fire uger før forventet høst. Tidligere etablering kan give for kraftige efterafgrøder, som generer høstarbejdet.
 
 
Såning efter høst
Såning efter høst af korsblomstrede efterafgrøder kan give en sikker etablering. Udfordringen er, at udviklingen af efterafgrøden er stærkt afhængig af såtidspunktet, som er afhængigt af høsttidspunktet for hovedafgrøden. For hver dag såtidspunktet udsættes en dag i august måned, falder kvælstofoptagelsen ca. 1-2 kg kvælstof pr. ha. Såning efter høst egner sig derfor bedst til de egne i landet, hvor vårbyg og vinterhvede høstes tidligt. 
 
Det er også vigtigt, at efterafgrøden planlægges etableret efter det først høstede korn, og at såning af efterafgrøden prioriteres ind i arbejdet i den travle høstperiode. 
 
Såning af efterafgrøden kan ske direkte i stubben med en skiveskærssåmaskine, med kombisåmaskine direkte i stubben eller radsåmaskine efter en foregående harvning. Såning kan også ske ved at påmontere en eldrevet centrifugalspreder enten i fronten i traktoren eller på stubharven.  
 
 
Efterafgrøder i majs
Etablering af efterafgrøder i majs sker i majsens 6 til 8 bladstadie, der typisk forekommer fra midt i juni måned. I majsdyrkning er det vigtigt at holde jorden fri for ukrudt i begyndelsen af vækstsæsonen for at reducere fordampningen af vand og afkøling af jorden. Derfor vil det koste for meget udbytte at etablere selv langsomt voksende græsser på samme tid, som majsen sås. 
 
I majs er det sikreste at udså 6-8 kg alm. rajgræs, evt. med 1 kg cikorie iblandet. Udsåning kan ske med en langfingerharve eller radrenser påmonteret en såkasse. Flere maskinstationer har udviklet udstyr til radsåning med trykhjul i såsporet, som sikrer pakning af jorden omkring frøet. Så en rajgræs af fodertype, da de klarer sig bedre end plænetyperne i de sent høstede majs.
 
 
Blandinger af efterafgrødearter
Opfyldes en del af MFO-kravet med efterafgrøder er der krav om at efterafgrøden skal bestå af en blanding af mindst to godkendte arter. Som udgangspunkt vælges blandinger udfra arternes egenskaber. En god og sikker løsning ville være en blanding af Olieræddike og Honningurt, eller en blanding af Olieræddike og Gul Sennep.