Mælkeydelse i frit fald efter panikken satte ind

Mælkeydelsen i farestalden svigtede, panikken lurede og alle skældte ud over foderet, indtil en Danish Agro-produktspecialist fik ro på medarbejdere og forbedrede resultaterne i farestalden.

Hen over sommeren 2019 var der på Augustenhoff store problemer i farestalden, mælkeydelsen hos søerne svigtede, grisene var små og man ledte febrilsk efter årsager og løsninger.

- Vi havde haft et forløb med en konsulent, hvor vi endte med at bytte meget rundt på smågrisene og havde mange ammesøer med et meget svingende resultat, erindrer Jens Hansen.

Han har 1.100 søer fordelt på to farestalde samt to klimastalde og en karantænestald.

Første fokusområde var at øge effektiviteten og få flere grise pr. årsso, men mælkeydelsen røg i bund, og det gav store problemer.

- Vi var hurtige til at skyde skylden på det foder, vi fik fra Danish Agro og klagede vores nød. Det blev starten til et forløb, som har vendt alting på hovedet, fortæller Jens Hansen.

Trods en vis skepsis over at bruge en konsulent fra en leverandør, blev produktspecialist Linda Jørgensen fra Danish Agro tilknyttet.
- Vi fik et besøg af Linda, og jeg havde en god fornemmelse og aftalte, at hun skulle rådgive os i tre måneder uden indblanding fra andre konsulenter. Mine folk fik at vide, at nu var det Linda, der bestemte, fortæller Jens Hansen.

Medarbejderne er primært fra henholdsvis Rumænien og Ungarn og var motiverede for, at der skulle ske en ændring i stalden.
- Vi havde første besøg den 8. august, og blot to uger senere var situationen vendt fuldstændig rundt. Mælkeydelsen var tilbage og smågrisene trivedes. Jeg må sige, at jeg sjældent har oplevet noget lignende som landmand, fastslår Jens Hansen.

 

Panik i farestalden

Det første besøg fra Danish Agro kom altså i stand for at se, om det nu også kunne passe, at foderet gav så dårlige resultater på bedriften.
- Jens bruger nogle foderblandinger med ekstra treonin og GærPlus i sofoderet, som giver en masse mælk, men med den udfordring, at søerne skal udnytte potentialet. Søerne fik ikke lagt pattegrise nok til, så soen blev ikke malket ordentligt op. Så gik hun ned i produktion, fordi hun ikke blev udnyttet, forklarer Linda Jørgensen.

Resultatet blev små, skravlede grise, hvor medarbejderne i god mening endte med at løbe rundt i stalden med grise i lommerne for at bytte rundt.
- Der var gået panik i bytteriet. Her kom jeg ind med nogle input om, at medarbejderne i stedet for 12 grise skulle lægge 14 grise til, siger Linda Jørgensen.

Det krævede lidt overtalelse at give medarbejderne mere is i maven. De skulle holde hænderne i lommen og lade søerne gøre deres arbejde.
- Linda er virkelig konkret, og hun siger det samme hver gang, hun er på besøg. Mine medarbejdere var tidligere frustreret, fordi de fra andre konsulenter fik forskellige meldinger fra gang til gang.

- I starten var medarbejderne da også bange for ikke at flytte rundt på smågrisene, men det var jo endt i et totalt bytteri. I en god mening, for jeg har heldigvis gode folk, der er meget motiverede, fremhæver Jens Hansen.
 

Ro omkring soen

Efter 14 dage kom Linda Jørgensen på nyt besøg, som faldt samtidig med dyrlægens besøg.
- Situationen havde ændret sig helt vildt, mælkeydelsen var oppe igen, og vi kunne virkelig se en forskel, fortæller Jens Hansen.

Det blev besluttet at lave en tæt opfølgning med hyppige besøg og nødvendige justeringer og en løbende dialog med medarbejderne.
- Mit overordnede motto er "Keep it simple", og det gør jeg konkret ved at lave korte referater fra mine besøg, hvor der er beskrevet, hvad der skal ændres eller justeres. Næste gang jeg kommer, kigger vi på, hvilken effekt det har haft, og om vi skal ændre på mere, siger Linda Jørgensen.

"Man bliver ikke hurtigere færdig, fordi man løber.
Så mere ro på og is i maven.

Linda Jørgensen, produktspecialist hos Danish Agro

Reglerne, der blev lavet i første omgang, var at gå fra de 12 til 14 grise, der blev lagt til. Det passer med, at soen skal lave 1,5 kg mælk ekstra om dagen. De første fire dage, må medarbejderne fylde op, for eksempel hvis en gris bliver mast. Fra dag fem må medarbejderne kun tage smågrise fra soen.
- Når man kommer fra at have byttet og byttet, så er det vigtigt at tage en kold tyrker og gå meget firkantet frem, konkluderer Linda Jørgensen.

Herudover har hun og medarbejderne set på ammesøer, hvordan de laves, og hvordan de vedligeholdes. Hertil også nogle rutiner, som skaber mere ro om soen.
- Man bliver ikke hurtigere færdig, fordi man løber. I stedet misser du bare en masse ting og skal løbe endnu hurtigere. Så overordnet set - mere ro på og is i maven, og så bygger vi systemer op omkring pasning af grisene, fortæller Linda Jørgensen, der roser medarbejderne for at have været motiverede med gode tilbagemeldinger på de nye tiltag.

"Magic Linda"

I løbet af de seneste uger er de nye rutiner blevet indarbejdet, og det er nu mere et spørgsmål om at lave finjusteringer.
- Når jeg kommer på besøg i dag, så ser jeg en so ligge med 12-13 grise efter otte dage, og det ser bare super godt ud. I sidste uge var vi over seks kilo ved fravænning, hvor vi var nede på næsten fem kilo i gennemsnit, da det var værst hen over sommeren, fortæller Linda Jørgensen.

Rent økonomisk løber det op i cirka 500.000 kroner på bedriftsniveau. Samtidig med var der problemer med at lave grisene store nok i klimastalden.
- Det ene kilo giver en afgang på tre kilo mere i klimastalden. Så der ligger cirka 750.000 kroner i den anden ende, når den kommer ud af klimastalden. Hertil kommer de ekstra grise som soen ligger med, og så er der færre ammesøer, konkluderer Jens Hansen, der sparer cirka tre søer om ugen på nyfødte.

- Ved at få styr på tingene, har vi også fået mere arbejdsglæde i stalden. Da medarbejderne kunne se lyset, så var der jo kun en vej. Så det er mega positivt. Og hos os har Linda fået tilnavnet "Magic Linda", fordi hun gjorde så stor en forskel for os, siger Jens Hansen.

 

Artiklen blev bragt i magasinet Hyo i oktober 2019

Fokusvarer til dine slagtesvin

Læs om vores kunders erfaringer med vores svinefoder

Generic placeholder image

"Med en præcis E-kontrol får jeg det optimale ud af mit foder"

Hans Christian Carstensen, slagtesvineproducent, får som noget nyt overført sine foderdata elektronisk fra Danish Agros kundeportal til Agrosoft E-kontrol. 

Generic placeholder image

Med VAK-korn får mine grise både god mavesundhed og lavt foderforbrug

Svineproducent Kristian Rahn, Almstrupgaard, Tinglev i Sønderjylland har gode erfaring med at bruge VAK-korn til sine 14.500 smågrise. Han har oplevet, at Danish Agros VAK-korn har forbedret grisenes mavesundhed, uden at det har påvirket foderforbruget, hvilket hans e-kontrol også viser.

Generic placeholder image

"Jeg har fået sundere grise og bedre økonomi"

Bestyrer Jens Andersen har efter et foderskift til Danish Agros slagtesvinefoder med VAK-korn kunnet aflæse konkrete forbedrede produktionsresultater i sin E-rapport og har dermed opnået bedre produktionsresultater.

Prev Next