Ekstra energi til pattegrisene

Smågriseproducent Laila Laurberg Shäffer har fokus på at få den bedste energitildeling til sine 18.000 årlige smågrise, så grisene kommer godt fra start.

Ekstra energi og ny foderstrategi

For 1 år siden overtog Laila og Morten ejendommen i Kirke Hyllinge mellem Holbæk og Roskilde med tilhørende pattegrise-produktion og 90 ha jord. Derudover forpagter de ca. 280 ha jord. Laila har ansvaret for grisene, og Morten har ansvaret for planteavlen. De har i dag 570 årssøer og producerer 7 kgs pattegrise  - ca. 18.000 stk årligt - med to faste aftagere.

Da Laila og Morten overtog gården, havde de store problemer med at få soholdet til at fungere optimalt, og pattegrisene var ikke i trivsel. I farestalden havde de problemer med for små levendefødte smågrise, og søerne malkede ikke optimalt. 

Ekstra energi til pattegrisene

Laila fik kontakt med svinespecialist Lotte Vilstrup fra Danish Agro, som anbefalede dem at få tildelt mere energi til pattegrisene. Laila startede derfor straks med blandingen Danish New Born til pattegrisene ved 2. levedøgn for at give grisene et højt energiniveau og sikre, at de kom til yveret hos soen. Danish New Born indeholder blandt andet et specielt mælkepulver fra fødevareindustrien med et højt laktoseindhold. Derudover startede Laila med Danish New Line fravænningsfoder. Det får pattegrisene tildelt ved dag 7. Foderet har en lugt og smag, som pattegrisene kan lide. Det betyder, at alle pattegrisene nu har en bedre foderoptagelse ved fravænning. Det sætter aftagerne af pattegrisene stor pris på!  

Sofoderet har gjort underværker

Tidligere havde Laila et stort foderforbrug i drægtigheds- og diestalden. Der var en konstant uro i stalden, søerne sloges og kunne ikke finde ro. Derfor skiftede Laila også sofoderet samtidig med fravænningsfoderet, og i dag bruger hun Danish Classic Die og Danish Basis Line med forhøjet aminosyre-niveau samt gærplus.

”Det er især Danish Basis, som jeg er glad for. Foderet har gjort underværker og har betydet, at søerne er rolige og har et perfekt, stabilt huld. 97-98 % af søerne kører i dag på almindelig foderkurve i drægtighedsstalden fra indsættelse til faring”, fortæller Laila Laurberg Schäffer.

”Derudover har vi ikke længere problemgrise, da pattegrisene er større ved fødsel, og soen får også flere grise nu. Derudover er der færre dødfødte grise”. 

Laila fremhæver desuden, at søernes foderforbrug er faldet, da søerne ikke længere behøves at blive opfedet efter faring. Derudover sparer det hende for arbejdstid, da hun nu ikke længere behøver at være lige så meget over søerne og smågrisene.

Det nye sofoder har betydet, at søerne nu får flere levedygtige og større pattegrise. Det har bevirket, at Laila har ændret foderstrategi. Pattegrisene har ikke længere behov for Danish New Born ved 2. levedøgn. I stedet bliver det rørt op i vand og brugt som en smoothie til opsamlingshold tildelt i drikketrug.

Service og nem bestilling via app

Ud over at Laila er særdeles godt tilfreds med sofoderet, er hun også glad for den service, hun får af sin svinespecialist:

”Danish Agros svinespecialist er er altid til rådighed, når jeg har et spørgsmål, og kommer gerne ud på staldgangen”.

Derudover er Laila glad for Danish Agros app, som hun bestiller foder på.

Gode råde fra Laila:

  • Ved justeringer – lad være med at starte op med for mange ting på én gang. Det er bedre at justere på én ting ad gangen, så man kan konstatere, hvad der virker.
  • Vigtigste opgave i farestalden er at få store smågrise, som lærer at æde og gå til truget.
  • At stole på sin mavefornemmelse.
  • At passe farestalden er et ”moderligt” job og kræver en god forståelse for dyr.
  • Det kan være en god idé at få nye øjne på bedriften – fx ved at tale med en dyrlæge eller svinespecialist.

Kontakt

Ønsker du at høre mere om Danish New Born, vores fravænningsfoder Danish New Line eller vores sofoder Danish Classic Line / Basis Line , så kontakt vores svinespecialister på tlf. 72 15 80 00.

Læs mere Danish New Born og vores fravænningsfoder

Læs mere om vores sofoder