Med en præcis E-kontrol får jeg det optimale ud af mit foder

Hans Christian Carstensen, slagtesvineproducent, får som noget nyt overført sine foderdata elektronisk fra Danish Agros kundeportal til Agrosoft E-kontrol. 

Foderdata en vigtig brik til en præcis E-kontrol

Hans Christian Carstensen er slagtesvineproducent og 2. generation på ejendommen, der ligger ved Løgumkloster i Sønderjylland. Her producerer han 7.000 slagtesvin om året og driver 122 ha. Han producerer slagtesvin efter produktionsformen Alt ind-alt ud og anvender 2-fasesfodring efter ad libitum. Smågrisene får han fra en fast aftager. Han har gennem mange år købt sit færdigfoder gennem Danish Agro. I foderet er der iblandet 15% VAK korn, og han har derfor ingen problemer med mavesår.

Alt ind-alt ud konceptet - løbende opfølgning

Alt ind-alt ud er et samarbejde mellem Danish Crown og Danish Agro, hvor slagtesvineproducenter kan få hjælp til at opnå et højere dækningsbidrag. Konceptet omfatter bl.a. staldgennemgang, faglig opfølgning, management, E-kontrol og foderkoncept.

Hans Christian Carstensen indsætter grise fire gange om året. Hver gang et nyt hold grise bliver indsat, bliver der holdt et statusmøde hos ham, hvor Erling Nissen, hans svinespecialist i Danish Agro, og en Danish Crown konsulent deltager. Her gennemgår de staldene og hans E-kontrol rapport, og sammen lægger de strategi for det nye hold grise: 

På den måde er mine sparringspartnere samlet. Dette giver en god dialog, så der ikke opstår misforståelser. Og der kan hurtigt blive lavet en handlingsplan, som kan sættes i værk med det samme, fortæller Hans Christian Carstensen.

Foderdata uden fejl

Hans Christian Carstensen ligger i dag blandt de 25% bedste slagtesvineproducenter og har i dag et lavt foderbrug, høj tilvækst og høj kødprocent. Han arbejder løbende med delmål sammen med Danish Agro og Danish Crown for hele tiden at opnå så gode produktionsresultater som muligt, og her spiller en præcis E-kontrol en stor rolle.   

Derfor er Hans Christian Carstensen glad for Danish Agros nye service, hvor han nu via Danish Agros kundeportalen kan få sine foderdata elektronisk overført til Agrosoft E-kontrol: 

Man slipper for at regne pris og indhold på de forskellige blandinger. Det eneste, jeg selv skal gøre, er at indtaste indsættelsesdato, antal dyr og diverse omkostninger, fortæller Hans Christian Carstensen. 

Ud over at det er nemmere, undgår han fejlindtastninger. Førhen skulle han manuelt indtaste f.eks. foderets energiindhold og pris i Agrosoft. Det behøves han ikke længere, da Danish Agro eksportere disse data for ham. Det giver i sidste ende en præcis E-kontrol. Når han har afsluttet sin E-kontrolrapport via Danish Crown, får han overført den tilbage Danish Agros kundeportal. Så kan han sammen med sin svinespecialist og Danish Crown konsulent gennemgå den og se, om foderet har givet de ønskede resultater, eller om der er noget, som skal justeres.

Hans Christian Carstensen er meget tilfreds med, at han startede med Alt ind-alt ud konceptet, og at Danish Agro nu tilbyder den nye mulighed for elektronisk overførsel af foderdata. Han har ikke gjort den økonomiske gevinst op, men han synes, at samarbejdet med Danish Agro og Danish Crown fungerer rigtig godt. Det giver ham et godt overblik over sin svineproduktion, så han hele tiden ved, hvor han skal sætte ind henne, hvis der er behov for dette.

For nylig iværksatte han for eksempel et nyt initiativ i sin produktion, som led i den handlingsplan, han har lagt i samarbejde med Danish Agro og Danish Crown. Da han får leveret sine grise forskudt med en uges varighed, vil det være optimalt, hvis grisene kan slagtes samtidig med det første hold. Derfor er han nu til slutholdet begyndt at bruge en slutblanding med mere råprotein i. Det forventer han vil give ham en lettere hverdag, hvor han kan bruge sin tid mere effektivt. 

God service og nem bestilling via kundeportal og app

Hans Christian Carstensen har de seneste år købt færdigfoder hos Danish Agro, og det er han rigtig godt tilfreds med:

Jeg får en rigtig god service hos Danish Agro, som lever op til mine forventninger. Hvis min svinespecialist er optaget, er der altid en anden konsulent i Danish Agro, som står klar til at hjælpe mig.

Derudover fremhæver han Danish Agros kundeportal og app: ”Kundeportalen fungerer rigtig godt. Den er overskuelig og nem at finde rundt i. Jeg bestiller varer på den. App’en bruger jeg til at bestille foder på. Den er meget intuitiv og giver et godt overblik.”

Hans Christian Carstensens anbefaling: Brug et godt styringsredskab, som kan give dig et godt overblik over din produktion, f.eks. E-kontrol.


Bemærk: Danish Agro er indtil videre det eneste grovvareselskab, som har udviklet muligheden for at få foderdata elektronisk overført Danish Crown / Agrosoft.

 

Kontakt

Vil du høre mere om, hvordan du kan få dine foderdata eksporteret elektronisk, om Alt ind-Alt ud konceptet eller vores svinefoder, så kontakt vores svinespecialister på tlf. 72 15 80 00.

Læs mere om vores slagtesvinefoder